Domaine Philippe Gavignet

Domaine Philippe Gavignet er en vingård beliggende i Nuits-Saint-Georges i hjertet af Bourgogne. Vingården er familieejet og drives i øjeblikket
af Philippe som startede sit virke i familievirksomheden i 1979. I 1992 overtog han styringen efter sin far Michels gik på pension. Michels overtog
vingården fra sin far, Gabriel og på denne måde er Domaine Philippe Gavignet et foretagende som går igen fra generation til generation. Philippes
børn Benoit og Elodie er 5. generation i den vinproducerende familie.

I dag dækker Domaine Philippe Gavignet over 11 hektar vinmarker og i alt 12 appellationer. Det er et bredtfavnende Bourgogne-hus, hvor man
både finder rødvin, hvidvin og helt ekstraordinært rosévin. Huset har de seneste tre år opkøbt vinmarker, og startede med Bourgogne Hautes Côtes
de Nuits Rouge (for tre år siden). De gik videre med Bourgogne Hautes Côtes de Nuits Blanc (for to år siden) og i 2018 blev det til Nuits-st-Georges
and Nuits-st-Georges 1er Cru. Det er altså et vinhus i rivende udvikling.

Vinstilen produceret af Domaine Philippe Gavignet er en elegant og balanceret Bourgogne-vin, og ikke så tanninrig som Nuits-Saint-Georges typisk
er kendt for. Gavignet beviser, at Nuits-Saint-Georges har terroir’et til at producere fine og elegante Bourgogne-vine. Det er et område som kræver
særdeles dygtige winemakers, som Philippe Gavignet.

Philippe Gavignet er 4. generation til at producere vin på gården. Familien sidder på nogle af de dyreste og ældste vinmarker i Nuits, med vinstokke
der blev plantet helt tilbage i 1920’erne.

De fleste af winemaker Philippe Gavignets Pinot Noir-vinstokke er meget gamle. Flertallet er plantet i 1930'erne og 1950'erne. Vinmarkerne plejes så
naturligt som muligt, idet man vil undgå brugen af herbicider og pesticider. Man høster naturligvis i hånden, og vinen lagres i både nye og ældre
franske egetræsfade (med maksimalt en tredjedel ny eg). Alle vine tappes ufiltr
eret.